B CORP

DEAR DENIER ER B CORP™-CERTIFICERET - MED EN AF DE HØJESTE SCORER I NORDEN

Tøjindustrien er en af de mest udskældte brancher på bæredygtighedsfronten. Højt energiforbrug og stor CO2-udledning, skovrydning, brug af pesticider, udslip af kemikalier i floder, vandløb og grundvand samt brug af skrappe kemikalier, der skader industriarbejdere, dyr og natur. Bare for at nævne nogle af de negative påvirkninger, der er ved produktion af modetøj.

Da vi grundlagde Dear Denier for næsten 10 år siden, havde vi et mål om at udfordre den traditionelle strømpe-produktion ved at gøre den mere miljøvenlig og etisk forsvarlig.Det virkede nærmest utopisk ikke bare at reducere miljøpåvirkningen, men også at gøre den positiv. Vi er ikke i mål endnu, men vi er godt på vej. Og med vores B Corp-certificering har vi nået en vigtig milepæl. Vores arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed er blevet anerkendt og blåstemplet med en af de højeste scorer af alle certificerede virksomheder i Norden.

Når virksomheder B Corp-certificeres sker det gennem et pointsystem indenfor forskellige kategorier. Og her scorede vi højt på flere parametre. Blandt andet fik vi i miljø-kategorien en score på 58,8 point - det er den tredjehøjeste i verden for virksomheder med 1-9 medarbejdere. Det er vi helt vildt stolte af!

100% handmade soap bar

STRØMPEBUKSER LÆNGE LEVE

Vi begyndte tidligt at arbejde med genanvendte materialer, forlænget levetid gennem design og produktionsteknikker, ansvarlig produktion, vedvarende energikilder, affaldssortering og energieffektiv distribution. Alle de tiltag har bidraget til vores høje score i vores B Corp Assessment. Men der er stadig masser af ting, vi kan forbedre.

Vi arbejder lige nu sammen med forskere om at udvikle ny teknologi til genanvendelse af brugte nylonstrømper. Det er en ekstremt kompliceret proces, men vi er godt på vej til at skabe en reel forandring.De færreste har indblik i, hvor meget det reelt betyder at kunne genanvende nylonstrømper, men for hvert par, der smides ud, koster det omkring 0,8 kg CO2e i forbrænding - og så er der hele produktionen, som er en ekstrem vand- og energiforbrugende proces, med høje drivhusgas-udledninger til følge. Dertil kommer at et par strømpebukser sjældent overlever mere end et par fester.

Derfor er det vores mission at skabe holdbare strømpebukser i god kvalitet, som efterlader et så lille aftryk på planeten som muligt. Og når de er hullede og slidt, så skal vi kunne genanvende dem til nye strømpebukser.

se vores B Corp score her

KENDER DU B CORP?

B Corp er en global bevægelse af virksomheder, som bruger deres forretning til at skabe en bedre verden. Antallet af B Corps vokser hele tiden. I Danmark er vi, blandt de +30 certificerede virksomheder, i godt selskab med blandt andre Skagerak, Simply Feast, Rudolph Care, Organic Basics, Too Good To Go og Underprotection - og mange flere er på vej. Globalt er +4000 virksomheder B Corp-certificerede - og blandt dem kender du måske Ben and Jerrys og Patagonia.

100% handmade soap bar

B Corp-certificeringen er ikke kun en ekstremt omfattende certificering, det er også et løfte om ikke kun at være bedst i verden, men at være bedst for verden. Det vil sige, at vi lover at bruge vores forretning til at løse nogle af de udfordringer, som vi står overfor i forhold til blandt andet klima og social ulighed.B Corp-certificeringen er en 360-graders certificering, som kommer omkring hele virksomheden. Det er er altså ikke blot en produkt-, materiale- eller proces-certificering. Det betyder også, at det er en omfattende proces at blive certificeret. Vi begyndte vores arbejde med certificeringen for næsten et år siden, og det har været en ekstremt givende og hård proces. Ikke blot har vi kortlagt og dokumenteret vores virksomheds aktiviteter ned i mindste detalje, vi har også fået kastet lys over, hvor vi kan forbedre os yderligere og fået konkrete input til, hvordan vi kan løfte barren endnu højere.

GRUNDLAGET

VORES BÆRENDE VÆRDIER

Vores tilgang er baseret på videnskab og samarbejde, med missionen at skabe betydningsfulde innovationer for den globale industri. Vi arbejder tæt med vores producenter og forskere inden for teknologi og bæredygtighed, for at skubbe de eksisterende produktionsmetoder imod en lavere – eller måske endda positiv – miljøpåvirkning. Læs mere om, hvordan vi gør dette i praksis her (SCROLL LINK to “What we do”)

DERFOR HAR VI EN AF DE HØJESTE B CORP SCORER I NORDEN

Ved du hvor meget et par strømpebukser påvirker miljøet?

Vores mission er at overvinde de miljømæssige og etiske udfordringer ved traditionel strømpeproduktion og lave så bæredygtige produkter som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores tilgang forener videnskab og mode, og vi arbejder tæt sammen med innovative garn- og strømpeproducenter såvel som med forskere inden for bæredygtighed.

Vi har udviklet The Dear Denier Sustainability Framework® til at systematisere vores arbejde med bæredygtighed og sikre konstant innovation og udvikling af vores metoder og procedurer. Du kan læse mere om The Dear Denier Sustainability Framework® her.

KLIK OG LÆS MERE

LÆR OS ENDNU BEDRE AT KENDE